Til fagpersoner

Som fagperson skal man typisk agere, som man ville ift. mennesker med autismetilstande. Men der er også områder, hvor det er godt at have en særlig viden om NLD

Læs mere om NLD-børn i skolen »

NLD-børn i skolen

Nogle børn med NLD kan rummes i almindelige skoler, hvis der arbejdes aktivt med inklusion, bla. via støtte i skolen. Her ser vi dog ofte en faldgrube: Der er mange steder tradition for støtten trappes ned i takt med at barnet bliver ældre. Når de jævnaldrende udvikler sig med syvmilestøvler og sociale og faglige krav med dem, vil NLD-barnet sakke bagud og ikke magte at leve op til det. Hvis ikke man har fokus på at bevare og evt. optrappe støtte, er der risiko for, at den unge knækker i pubertetsårene. Når man tilrettelægger undervisningen fleksibelt i forhold til barnets (til tider svingende) funktionsniveau, vil man kunne opnå gode faglige resulater i samarbejde med barnet. Børn lærer ikke af deres fejl – de lærer af deres succeser – og det bør handleplaner afspejle.

Mange børn med NLD vil have store vanskeligheder med f.eks. matematik (når det bliver mere abstrakt) samt fag og opgaver, der stiller krav til evnen til at prioritere, perspektivere og disponere. Her er det godt at yde ekstra støtte eller have særligt tilpasset fagligt materiale.

Hvis barnet stresser, anbefaler vi, at give lov til at bruge computer mest muligt og at stille færre krav til skriftlige opgaver: Endeligt bør man planlægge den pædagogiske hverdag ud fra, at barnet til en hver tid skal kunne bevare selvkontrollen. Dette kan sikres ved hjælp af kendte støttelærere, forberedelser, visualisering, kendte ‘nødudgange’ (hvor må barnet gå hen, hvis kravene overmander barnet) etc.

Endelig er det meget vigtigt at have øje for, at det, at skolen kan rumme barnet ikke altid er ensbetydende med, at barnet kan rumme skolen. En del af de børn, vi kender med NLD, befinder sig derfor i specialskolesystemet, hvor krav og forventninger i højere grad indrettes efter  barnets forudsætninger.

Læs mere om samarbejde med familier »

Samarbejde med familier

Børn med NLD agerer i tilværelsen primært ved hjælp af sproget, og overbelastninger kan dermed få et ret kraftfuldt verbalt udtryk. Forældre oplever ofte, at konflikter og skænderier, stress og forvirring kan fylde meget i hverdagen. Ofte forstår forældre ikke, at barnet ikke reagerer på forsøg på opdragelse. At sætte grænser eller tale bestemt til børn med NLD forværrer kun situationen, og mange fagpersoner vil møde familier præget af afmagt og fortvivlelse.

Ofte bruger familierne al deres energi på at få hverdagen til at hænge sammen. Det gør, at man ikke altid kan forvente, at de har styr på formalia og aftaler. Særligt nydiagnosticerede familier kan let tabe overblikket. Vi hører af og til om, at forældre har overfuset sagsbehandlere – fx. hvis de har fået afslag på afslag på ansøgninger. Her er det vigtigt at huske, at der er tale om mennesker i krise, og derfor kan man ikke forvente, at de “skal opføre sig ordentligt”. Det er vigtigt, at fagpersonen tager sig tiden til at “tage imod” uden at lade sig vælte og tager ansvaret for en ordentlig dialog om situationen.

Familierne har ofte behov for hjælp til at få skabt overskud i hverdagen, så de kan klare den krævende opgaver. For eksempel har mange familier stor glæde af kurser, familielejre og aflastning. Det er også helt afgørende, at forældre får tilgang til specialpædagogisk viden om NLD, og at de får redskaber til at skabe hensigtsmæssige alternativer til de mere almindelige opdragelsesmetoder.

Læs mere om udredning og diagnose »

Udredning og diagnose

Børn med NLD opfylder oftest de formelle diagnosekriterier for Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden (GUA), som er en officiel diagnose. NLD bør ses som en varig funktionsnedsættelse, og skal derfor sidestilles med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autismetilstande) i serviceloven. NLD påvirker barnets funktionsmåde på en gennemgribende måde, hvilket oftest medfører behov for særlig støtte i hverdagen.

Symptomer på NLD kan være subtile, og omgivelserne kan have svært ved at forestille sig, at et barn eller en ung med gode sproglige evner kan have en udviklingsforstyrrelse. En del unge med NLD udredes desværre først, når der opstår psykologiske overbygninger som stress, angst, depression.

Hvis de krav, der er blevet stillet til børnene overstiger deres forudsætninger, og de ikke har fået den rette støtte, vil mange børn/unge udvise problemskabende adfærd, hvilket kan forvirre omgivelserne og tage fokus væk fra de grundlæggende problematikker. Mange unge med NLD opfattes fejlagtigt som adfærdsforstyrrede eller uopdragne eller diagnosticeres med oppositionel adfærdsforstyrrelse, spiseforstyrrelse el. lign.

Det er vores erfaring, at børn der opspores tidligt og får passende støtte igennem barndom og ungdom har gode forudsætninger for at udvikle sig positivt.

Læs mere om NLD og diagnoseteknik »

NLD og diagnoseteknik

NLD er ikke med i ICD-10, WHO’s diagnosemanual, som vi officielt bruger i psykiatrien i Danmark. NLD kan derimod kaldes en “betegnelse” eller en “neuro-psykologisk diagnose”.

Det kan skabe nogen forvirring – og en del problemer ift. det offentlige system. Vi oplever, at nogle kommuner afslår at yde støtte med den begrundelse, at NLD ikke er en officiel diagnose – eller at NLD ikke er gennemgribende. Vi er stødt på forklaringer som, at NLD hovedsagelig er et problem i skolen og i mindre grad i hjemmet. Ofte skyldes disse antagelser, at der ikke er nok viden om, hvad NLD er.

Når betegnelsen NLD alligevel benyttes bredt af psykologer og i børnepsykiatrien, er det fordi, at betegnelsen kan bruges til at forklare omverdenen om vanskelighederne på en mere direkte og rammende måde, end de nu officielle psykiatriske diagnoser umiddelbart kan.

De fleste med NLD opfylder de formelle diagnosekriterier for Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden (GUA), som er en officiel diagnose. NLD indebærer desuden en varig funktionsnedsættelse, og er derfor sidestillet de psykiatriske diagnoser Aspergers syndrom, GUA, mental retardering og autisme i serviceloven.

For at undgå forvirring, anbefaler vi i NLD-gruppen, at familierne og fagpersoner sikrer, at man ved udredning – udover NLD-beskrivelsen – også får en egentlig psykiatrisk diagnose, som fx. GUA eller atypisk autisme.

  • Typiske NLD-vanskeligheder

    1. Motoriske vanskeligheder (koordinationsevne, balance-evne, finmotorik)

    2. Visio-spatiale vanskeligheder (rum-retningessans, evne til at afkode visuelle informationer, organisation) som gør, at det kan være svært...

    •at finde vej
    •at lære klokken
    •at rydde op og sortere
    •at tolke ansigtsudtryk og kropssprog

    3. Social-kognitive vanskeligheder (empatiforstyrrelse, vanskeligheder med at forstå nonverbale signaler som kropssprog og mimik, vanskeligheder med at navigere socialt) som gør, at det kan være svært...

    •at forstå humor og ironi
    •at skifte mening
    •at leve sig ind i andres tanker og følelser
    •at fornemme stemninger
    •at forstå ens egen andel i konfliktsituationer
    •at lære af sine fejltagelser
    •at holde til uventede ændringer
    •at forholde til ukendte situationer

    og at man nemt kommer til...
    •at tolke bogstaveligt
    •at misforstå andre
    •at blive misforstået af andre
    •at være mere godtroende og naiv

    4. Sensoriske vanskeligheder (stærk følsomhed overfor sansepåvirkninger, berøring, lyde, lys, lugte, mange mennesker på én gang, o.s.v.) som gør, at det kan være svært...

    •at lære at cykle
    •at tage jakke på eller binde snørebånd
    •at holde afslappet på en blyant
    •at bedømme afstande